Signifinans - Trusted Advisory

Advisory 


Vores brede erfaring inden for controlling, systemer og ledelsesrapportering gør os i stand til hurtigt at sætte os ind i netop din virksomheds problemstillinger. I mange virksomheder bruger man hovedparten af ressourcerne på at ’skabe’ tallene i stedet for at analysere og forstå dem. Resultatet er, at økonomifunktionen ofte ikke finder overskud til at kunne bidrage ud i forretningen. I dag findes der en overflod af data, så hvis man er i stand til at indsamle og berige den effektivt, vil man opdage gyldne muligheder for at optimere processer og strategier i forretningen, som pludseligt er synlige på en anden måde. 

 

Vores oplevelse er, at mange virksomheder ikke har tid i dagligdagen til at kigge på optimering af disse opgaver. Der er ofte kun lige nøjagtig ressourcerne til at løse opgaverne og øvrig brandslukning. Her kan vi komme ind som en ekstern part, der løfter denne opgave af den eksisterende økonomifunktion for på sigt at kunne spare dem en masse tid. Vi har sparet økonomifunktioner for adskillige arbejdsdage både månedligt og ugentligt – eksempelvis gennem optimering af excel-modeller, implementering af automatisk fakturahåndtering o.l.